mandag den 10. maj 2010

Uge 2 - Dag 6 - Mandag

Mere Wing Tsun. Mere frigørelsestræning. Det er satans svært, især når man træner mod at modstanderen ikke må have den mindste åbning(ned til den slags, som man sikkert ikke vil tænke på/kunne udnytte hvis man ikke har trænet WT eller lignende) til at gøre noget som helst, mens man frigør sig af hans greb.

Videre til en pak->stød øvelse. Øvelsen starten med at handle om, at absorbere kraft fra en slag, så man ikke vælter af den, senere ændrede øvelsen sig til en pak->stød->fak-sao variant+der blev tilsat det element, at modstanderen skulle jages, hvis han tog skridt bagud.
Der var en tekniker(højt gradueret WT'er der har gennemført alle 12 elevgrader) til de to første timer før frokostpausen, som var rigtig fed at træne med, da jeg fik lige dét ekstra input på de ting jeg lavede.

Sidste ting inden frokost var en gang cirkeltræning(vi danner en cirkel, og skiftes til at stå i midten og blive angrebet(med relativt simple angreb) af de andre efter tur. Rigtig god træning, rimelig "fredelig" kontaktgrad(Reddede mig dog et(lidt for voldsomt) spark i maven), men stadig med god knald på. Cirkeltræningen blev peppet lidt op med instrukser om, at vi eksempelvis kun måtte bruge kædestød, skulle stopsparke(lavt frontspark med bred fod for at være sikker på at ramme angriberens ben(knæskal)) som åbner eller skulle bruge albuer i vores afslutning.

Efter frokost fokuserede vi på spark, og hovedsageligt forsvaret mod dem. Først trænede vi at kontrasparke, men en lille smule sent, så vi fik øvet at tage et spark med skinnebenet. Senere øvede vi forsvar med hænder og skridtarbejde mod høje spark. Sluttede af med frontspark på puder, squatspark, og flere spark. Til sidst udstrækning.

God dag, god træning

Ingen kommentarer:

Send en kommentar